Bagagetransport

Slip for at slæbe den tunge bagage rundt på din cykelferie.
Bestil bagagetransport sammen med din cykelferie hos Biking Bornholm – bagagetransport kan tilkøbes til alle typer cykelferier og vandreferier.

Slip for den tunge bagage på cykelturen øen rundt – bestil bagagetransport mellem overnatningsstederne og oplev den totale frihed til at planlægge cykelturen. Bagagetransporten gælder for alle deltagere på rejsen med 1 stk. bagage pr. rejsedeltager på max. 17 kg. pr. stk.

Ved ankomst til Bornholm skal du selv medtage din bagage til det første overnatningssted i Rønne og fra det sidste overnatningsted i Rønne og til færgen eller fly. Har du ikke første og sidste overnatningssted i Rønne, afhentes og afleveres bagagen ved ankomst/afrejse ved cykeludlejningen på havnen i Rønne.

Biking Bornholm sørger for at bringe din bagage fra sted til sted, så du trygt kan forlade din cykel uden bekymring for din oppakning, når du vil gå på opdagelse undervejs på cykelturen. Du kan bestille bagagetransport sammen med bestilling af din cykelrejse eller senest når du ankommer til Bornholm. Du får den billigste pris ved at bestille på forhånd.

Med en færdigpakket cykelferie op til 4-5 flytninger af bagage er bagagetransport inkluderet i pakkeprisen.

Ved alle rejseforslag er det muligt at tilkøbe bagagetransport til 425 DKK for 4-5 flytninger.

Ved en individuel planlagt cykelferie, hvor ruten går med uret Bornholm rundt koster bagagetransport 425 DKK for 4-5 flytninger.

Hvis du har bestilt en individuel cykelferie med en anden rute eller flere flytninger, kan du ringe eller skrive efter en pris på bagagetransport.

Du kan bestille bagagetransport ved at benytte vores spørgeformular her eller ringe på +45 5697 2740 eller send en email til info@biking.dk

Du kan også bestille bagagetransport selv om du ikke har bestilt din cykelrejse ved Biking Bornholm..