Hotel/pension Cykelpakke

Cykelferie hele øen rundt langs den smukke bornholmske kyst.

Pakken er inklusiv 7 overnatninger på hotel og pension, transport med færge eller Bornholmerbussen fra København, cykelleje og bagagetransport samt guidebog med ruteforslag og kort.

Pakkens “fra pris” er pr. person i delt dobbeltværelse beregnet med rejse i højsæsonen med personbillet til færgen fra Ystad. Ved rejse før eller efter 1/7-14/8 kan pakken bookes ca. 500-700 kr. pr. person billigere. Prisen er fleksibel og afhænger af hvilket hotel og værelseskategori der vælges.

Du skal kun indtaste din ankomstdato, antal værelser/antal personer. Under transport skal der vælges rute, passager antal og evt. bil med færgen. Klik på søg tilgængelighed og pris.

Du får mulighed for at vælge overnatning 5 forskellige steder med 1 eller 2 nætter hvert sted øen rundt på gode overnatningssteder i de hyggelige kystbyer. Du vælger selv dine rejsetider.

Pakken er inklusiv:
7 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
Transport med færgen Ystad/Rønne eller Bornholmerbussen fra København. Cykelleje, cykelguidebog med ruteforslag og kort.
Bagagetransport mellem overnatningsstederne.
Pakken er dækket af den danske Rejsegarantiordning.

Bemærk: Du skal selv medtage din bagage fra færgen til dit første overnatningssted i Rønne by. Hotel Griffen og Sverres Hotel ligger i gåafstand fra færgen. Hotel Ryttergården og Radisson BLU Fredensborg Hotel ligger ca. 2 km fra færgen.

Du kan vælge overnatning på hotel eller pensionat:
1 nat i Rønne
1 nat i Sandvig/Allinge
2 nætter i Gudhjem
2 nætter i Balka
1 nat i Rønne

Cykelafstand:
Rønne-Allinge 25 km
Allinge-Gudhjem 19 km, Allinge-Svaneke 33 km
Gudhjem-Balka 27, Svaneke-Balka 14 km
Balka-Rønne 33 km

Cykelleje
Cyklerne er 7-gears citybikes og børnecyklerne er med gear.
Cykler udleveres ved Bornholms Cykeludlejning 350 m fra færgeterminalen.
Cyklerne skal senest afleveres kl. 10.00 på afrejsedagen.

Transport til Bornholm
Når du rejser med færgen Ystad/Rønne er rejsetiden 1 time og 20 minutter. Du kan sætte din bil på langtids P-plads i Ystad tæt ved færgeterminalen det koster ca. 30 DKK pr. døgn.
Når du rejse med Bornholmerbussen er billetten inklusiv bus og færge og den samlede rejsetid er ca. 3 timer.

Ønsker du ikke selv at booke din ferie online eller du blevet inspireret af denne cykelpakke, men ønsker en alternativ kombination, så kan Biking Bornholm sammensætte din cykelrejse helt efter dine ønsker. Du kan f.eks. få flere eller færre antal overnatninger, uden cykelleje hvis du vil rejse med egne cykler eller uden bagagetransport.
Klik her for at skrive efter et uforpligtende tilbud på en  individuelt tilrettelagt cykelpakke.




fra 4.275 DKK

  • slider image
  • slider image
  • slider image
  • slider image
  • slider image